Kendetegn

Kendetegn

Kendetegn ved rav

Sammenlignet med sten:
• Let: Vejer kun 1/3 af sten.
• Dyb klang: Slå det forsigtigt mod tænderne. Det lyder hult.
• Varmt: Sten føles altid koldere end rav. Rav er nemlig super-isolerende Derfor føles det varmt at have en ravkæde om halsen.
• Brænde-prøve: Rav brænder med rød sodende flamme. På tysk og svensk hedder rav da også Bernstein henholdsvis bärnsten - altså brændestenen.
• Blødt: Med en kniv kan man ridse i rav, så der springer små splinter af, herved adskiller rav sig i øvrigt fra plast. I plast kan man nemlig oftest skære en hel spån af. En sten kan ikke ridses med et kniv.

Sammenlignet med lak og plast:
• Smuldrer ikke: På lak kan man med en fingernegl skrabe små splinter af kanterne. Det føles som sukker. Rav er negle-fast.
• Ikke plastisk: Plast kan ofte vrides, eller man kan lave en rids med fingerneglene.
• Harpiksduft: Når man brænder rav lugter det gummiagtig, men hvis man kun varmer det svagt, glider lugten over i en sødlig harpiksduft. Plast og lak stinker syntetisk, når det opvarmes.